Båndbredde i Cat-kabler refererer til frekvensområdet, de kan transmittere uden betydelig signaldæmpning, målt i megahertz (MHz), og har direkte indflydelse på datatransferrater. Cat5e, som er standarden for moderne netværk, tilbyder 100 MHz båndbredde og understøtter 1 Gbps Ethernet – tilstrækkeligt til de fleste private og små virksomheders anvendelser, hvor streaming, filoverførsel og webbrowsing er de primære formål. Cat6 øger båndbredden til 250 MHz og muliggør 10 Gbps hastigheder over afstande op til 55 meter; denne højere frekvensbånd tillader mere data at blive transmitteret samtidigt, hvilket er afgørende for båndbreddekrævende opgaver som 4K-video-redigering eller store databasetransferrater i kontorer. Cat6a udvider båndbredden til 500 MHz og opretholder 10 Gbps over hele standardets 100 meter, hvilket gør det egnet til virksomhedsnetværk, hvor længere kabellængder er almindelige. Cat7 og Cat7a udvider yderligere til henholdsvis 600 MHz og 1000 MHz og understøtter 10 Gbps over 100 meter og 40 Gbps over kortere afstande (op til 50 meter for Cat7a), ideel til højt trafikerede datacentre. Cat8, den højeste nuværende standard, har en båndbredde på 2000 MHz og muliggør 40 Gbps op til 30 meter og 25 Gbps op til 100 meter, designet til ekstremt hurtige forbindelser mellem servere og switches. Båndbredden begrænses af faktorer som kabellængde – signaldæmpning øges med afstanden, hvilket reducerer effektiv båndbredde – og interferens; ikke-skærmede Cat-kabler (UTP) er mere modtagelige for EMI ved højere frekvenser sammenlignet med skærmede (STP/FTP) varianter. For brugere er det afgørende at tilpasse båndbredden til behov: overdimensionering (f.eks. Cat8 til hjemmebrug) tilføjer omkostninger uden fordele, mens underdimensionering (f.eks. Cat5e til et 10 Gbps-netværk) skaber flaskehalse.